EUROPEAN PROTEIN

Om firmaet

Sunde dyr og en sund forretning går hånd i hånd

Hos European Protein arbejder vi for at fremme sundheden for produktionsdyr i hele verden. Vi tror på, at naturlige, bæredygtige og fermenterede planteproteiner er nøglen til at forbedre dyrs sundhed. Sunde dyr har mindre behov for medicin, specialpleje og additiver. De udnytter foderet bedre og omsætter det til performance målt på fx vækst eller mælkeproduktion. Derfor går sunde dyr og en sund og bæredygtig forretning hånd i hånd.

Du kan læse mere om vores funktionelle proteiner på www.europeanprotein.com eller indtaste dine informationer her, og vi kontakter dig direkte.

Hvordan fremmes dyresundhed gennem funktionelle proteiner?

Via funktionelle proteiner kan vi ændre og balancere forholdet mellem gode og dårlige bakterier i tarmen. En bedre balance mellem gavnlige og sygdomsfremkaldende bakterier bidrager til en bedre sundhedsstatus for dyrene. Vores løsninger er målrettet specifikke bakterier og parasitter, og varierer afhængig af produktet. Jo yngre dyret er, jo hurtigere og mere effektivt kan vi påvirke tarmen og immunsystemet via fermenteret tilskudsfoder. Dyrets tarmbakterierne bliver påvirket allerede i fosterstadiet.

Hvad gør vores funktionelle protein bæredygtigt?

Vores produktionsmetode, som kaldes mælkesyre-fermentering, kræver meget lidt energi og vand. Væsker, der er naturligt forekomne i produkter, som fx tang, anvendes som en aktiv del af processen. Ved at tørre flere planter på samme tid, bibeholdes et lavt antal tørrecykler.  Tørring er den tungeste proces i forhold til udledning af CO2. og derfor kræver vores process kun en tredjedel af, hvad andre fermenteringsmetoder bruger i energi. Vi tilsætter ikke dyre additiver i produktionen for at opnå et funktionelt protein med sundhedsfordele. Fordelene skabes i fermenteringsprocessen, som frigør planternes naturlige, gavnlige egenskaber. Vi bruger restprodukter fra fødevareproduktion og lokale planteproteiner, så som tang og rapskage. Ved at anvende så lidt energi og vand som muligt, kan vi skabe et nyt protein, som er bæredygtigt for miljøet og klimaet og samtidig økonomisk bæredygtigt for producenten af dyr. Bæredygtighed er en løbende proces. Vi fortsætter med at justere og undersøge nye veje til at reducere vores samlede aftryk.

En del af løsningen

Vi tror på, at fermenterede planteproteiner er en del af løsningen på de vigtigst udfordringer i dyreproduktion. Derfor mener vi, at vi har “Tomorrow’s solutions… today” Her er, hvad vores tilskud gør:

  • Udnytter protein-ressourcer bedre ved at forøge fordøjeligheden og reducere foderindtaget for dyr.
  • Reducerer udledningen af fosfor og kvælstof, som i stedet optages af dyret.
  • Fremmer dyrets tarmsundhed. Det sænker behovet for antibiotika og bremser udviklingen af antibiotika-resistens.
  • Fremmer dyrets generelle velbefindende via en bedre sundhedsstatus
  • Understøtter bæredygtig og etisk dyreproduktion

There are no reviews yet. Be the first one to write one.

Information

3. marts 2021
11-50