Vil du gerne prøve at fremsøge, hvilke registreringer der er foretaget på en given naturlokalitet, har vi lavet en vejledning til dig herunder.
- Åbn Arealinformation
- Øverst i venstre hjørne er der en søgefunktion, hvor du kan indtaste adressen på ejendommen.
- Øverst i højre hjørne er en lagvælger med en pil. Klik på pilen, og vælg “Tilføj lag”.
- Fremsøg laget “Beskyttede naturtyper”.
- Før musen hen over laget, og klik på den blå cirkel med plustegnet (+). Herefter vises en blå cirkel med et flueben (✓).

- Luk lagvælgeren ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne.
- Nu ses laget under lagvælgeren, men det skal aktiveres ved at klikke på det.

- Klik på polygonen med registreret natur på kortet – så vises en hvid boks.
- Klik på linjen “Beskyttede naturtyper” i boksen.

- Herefter åbnes et nyt vindue i venstre hjørne, hvor du kan klikke på “Naturdata”.

- Der åbnes nu et nyt vindue, hvor naturpolygonen vises. Klik på knappen “Søg”.

- Herefter kommer der en liste med datoer for registreringer. Hvis der ikke er nogen registreringer, vil det også fremgå.
- Klik på den blå cirkel med “i”, så åbner registreringen.

- I registreringen kan du se, i hvilken tilstand arealerne er vurderet. Registreringen er dog ikke nødvendigvis særlig oplysende og kan være svær at tyde. Informationsniveauet afhænger både af den enkelte sagsbehandler/kommune og af alderen på registreringen.